Med vores maskinpark er vi i stand til at løse de fleste opgaver inden for møbelproduktion. Både de store - og også de noget mindre serier.
Vi er specielt stærke indenfor MDF og finerede produktion, men har også stadig en mindre produktion af møbler i fyrtræ.
Endelig har vi via vores Listesprøjte/UV linje mulighed for at lakere i alle tænkelige farver.
Her er vi meget konkurrencedygtige, og klarer som regel de opgaver andre virksomheder giver op overfor.
Gennemløbsfinerpresser
Ved vores finermaskine lægges emnet i et magasin hvor der påføres lim på begge sider. Herefter lægges finer på – for endelig at køre igennem gennemløbspresseren.
CNC Fræsermaskiner
Med vore 2 CNC styrede fræsermaskiner, der er udstyret med masser af boreaggregater – har vi mulighed for at lave en lang række specialudfræsninger og huller.
Kantfinermaskine
Ved vores kantfinermaskine har vi mulighed for at fugefræse, inden der sættes rullefiner eller massive kanter på, og har ligeledes hjørneafrundings-aggregater.
Dobbelttapperlinje 1
Dette er vores store og primære dobbelttapperlinje, som kører hver eneste dag. Linjen består af 2 dobbelttappere og 2 gennemløbsboremaskiner i én lang linje.
Dobbelttapperlinje 2
Vores 2. dobbelttapperlinje er etableret for nylig for bedre at kunne håndtere spidsbelastninger. Den kører ikke hver dag, men vore faglærte medarbejdere kan lynhurtig omstille og køre maskinen.
Linjen består af 2 dobbelttappere og en gennemløbsboremaskine til at bore huller – og er til mindre produktioner i forhold til vores primære dobbelttapperlinje.
Dobbelttapperlinje 3
Vores 3. dobbelttapperlinje er identisk med dobbelttapperlinje 2.
Pudsegade
Vores pudsegade, pudser først pladerne forneden, derefter foroven. Derudover har vi forskellige muligheder. Vi kan forlænge processen med en rullebane så pladerne fortsætter direkte over i vores bejdsemaskine. Derefter kan vi tilkoble en oliemaskine, hvis det skal være en bejdse/olie.
Kantsprøjetum
I vores kantsprøjterum. Sprøjter vi alle vores kanter, sliber dem og grunder dem og sliber dem igen og giver toplak. Kanterne er herefter helt færdige og det er nu tid til at de store flader bliver behandlet i vores UV linje.
UV Linje
Vores UV linje består af 4 grundingsvalser og 3 toplakvalser, tørreovne, pudser og mellempudser.
Som noget specielt har vi mulighed for at arbejde med mange forskellige farver, hvilket giver mange muligheder inden for møbelproduktion.
Listesprøjteanlæg
På vores listesprøjteanlæg lakerer vi med vandlak. Emnerne bliver sprøjtelakeret på den ene side og halvvejs ned af kanterne – hvorefter de fortsætter ind i en tørreovn hvor de i løbet af 3,5 minutter bliver udsat for forskellige special tørrelys, som hver især sikrer at lakken er gennemhærdet.
Endelig kører de fra tørring videre igennem en lakpudser hvorefter materialet fremstår tør og glat.
Korpuspresser
Med vores korpuspresser er vi i stand til at lime, isætte dyvler og presse møbler sammen, til færdige produktioner.
Kedelmaskine
Vores kedelmaskine er nok af ældre dato, men er stadig utrolig effektiv, når det gælder profilering af kanter og notgange. Kedelmaskinen bruges bl.a. til produktion af Vindueslysninger.
Stort færdigvarelager
På vores helt nye færdigvarelager passer vi godt på jeres varer der står lunt og sikkert, til det transporteres ud til Jer.